Demovare – DK’s største udvalg af returvarer

Demovare deltog i 1. sæson af Løvens Hule, og fik en investering fra både Jesper Buch og Tommy Ahlers. Demovare sælger returvarer indenfor elektronik til uhørt lave priser.

Demovare

Demovare.dk er Danmarks største webshop med returvarer og varer hvor emballagen er brudt, men produkterne er intakte. Det betyder, at de normale butikker ikke kan sælge dem, og det er her Demovare kommer ind i billedet. De køber disse produkter og sælger dem til markedets laveste priser. Skulle der ske noget med produkterne, er der stadig 2 års reklamationsret.

Investering i Løvens Hule
I Løvens Hule søgte de 300.000 kr. for 15% af virksomheden. Det betyder, at Demovare på daværende tidspunkt havde en værdisætning på 2 mio. kr.

Jesper Buch, Birgit Aaby og Tommy Ahlers ville alle tilbyde 150.000 kr. for 15%, og på den måde værdisætte Demovare til 1 mio. kr. Demovare kom med et modbud på 150.000 kr. for 12%, men løverne takkede nej og det endte med at de valgte at acceptere Tommy Ahlers’ og Jesper Buchs bud på 15% for 150.000 kr. Dermed gik de fra Løvens Hule med en investering på 300.000 kr. for 30% af virksomheden til en værdisætning på 1 mio. kr.

Afsnit
Sæson 1, Afsnit 8.